Om jobbet
Vi arbejder på en Microsoft-platform og du får en central rolle i forhold til implementeringen af vores nye infrastruktur. Vi er et mindre integrationsteam, der deltager i tværgående projekter sammen med andre specialister i It-udviklingscentret og kollegaer fra vores forretningsområder.
Vi har rigtig travlt, for vi skal gøre klar til nye kunder – samtidig med at vi flytter os til en SOA-platform baseret på Microsoft teknologi. I It-udviklingscentret er vi lige nu 45 applikations- og infrastrukturudviklere med forskellig uddannelse, baggrund, alder og køn, men ét er fælles for os, og det er at vi kan lide udfordringer. Vi udfordrer os selv teknisk og procesmæssigt for at finde nye og mere effektive måder at gøre tingene på. Vi kan lide at arbejde sammen og få et godt grin.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse og har forståelse for og erfaring med at bygge og vedligeholde integrationer med Microsoft Biztalk Server 2009 (eller senere). Alternativt er du en erfaren .Net-udvikler, der ønsker at arbejde med Biztalk.
Du bevæger dig hjemmevant i Microsoft-universet og har gerne erfaring med
- Managed Services Engine
- Business Activity Monitoring
- XML/XSD/XSLT
- Visual Studio.Net
- C#
- WCF
- Webservices
- Microsoft SQL Server.
Du arbejder analytisk og struktureret og er relativ selvkørende i det daglige arbejde. Du er teknisk nysgerrig, ikke bange for at prøve noget nyt og du har fokus på at levere et godt arbejde. Vores arbejdsform er primært projektorienteret, så erfaring eller interesse for dette er en fordel.
Som person er du ambitiøs og fleksibel, du er holdspiller, der kan afslutte og skabe resultater og lide at leve i en foranderlig verden. Derudover forventer vi, at du er opsøgende, engageret og har humoristisk sans.
Vi tilbyder dig en ansvarsfuld, udfordrende stilling og en attraktiv løn i en ambitiøs og effektiv servicevirksomhed. Vi har en fleksibel lønpakke, sundhedsforsikring, kantineordning med ’take away’, mange sociale arrangementer og en attraktiv pensionsordning. Vores kultur er uformel og uhøjtidelig med en ligeværdig dialog på tværs af områder, anciennitet og status.
Forca ligger i Tuborg Nord i Hellerup. Området er præget af boliger og erhverv, og Waterfront Shoppingcenter. Her er der mulighed for at træne i motionscenter og klare de daglige indkøb i Netto, Irma eller SuperBest. Forca ligger samtidig få minutter fra offentlig transport.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte it-udviklingschef Charlotte Grøn-Jensen, telefon 39 45 44 26.
Send din ansøgning hurtigst muligt her.
Husk at mærke ansøgningen ’Biztalk/FI’.