"Jeg er uddannet jurist og har arbejdet i pensionsbranchen i over 10 år. Jeg arbejder med en bred vifte af opgaver inden for jura. I afdelingen arbejder vi også med compliance - dvs. overvågning af lovgivningen og sikring af, at love og regler overholdes. Desuden yder vi bistand til direktionen og huset i øvrigt med juridiske sager.
Jeg sætter stor pris på, at vores afdeling har så stor en berøringsflade i hele organisationen. Man får indsigt i andre afdelingers opgaver, og man får en masse bekendtskaber på tværs af organisationen.
Jeg nyder også de fleksible arbejdstider, så jeg med god samvittighed kan aflevere og hente mine to børn."