Ved at outsource en række af de ressourcetunge funktioner som for eksempel økonomi, medlemsservice og fondsservice kan I få ressourcer og rum til at fokusere på det, der kan skærpe jeres konkurrenceprofil og øge forretningen. Når vi sørger for, at systemerne fungerer, tager telefonen og håndterer den daglige drift, får I plads til at lægge rammerne og tænke fremad.
Lovgivning belaster branchen
Nye lovgivningskrav og regler har længe været et grundvilkår i pensionsbranchen - og kravene ser kun ud til at blive endnu mere omfattende og komplekse i fremtiden. Det mærker vi i Forca, hvor en stor del af projekterne drejer sig om ny lovgivning.
Lovgivning kræver udvikling
Lovgivningsprojekter har altid faste deadlines og stiller i sagens natur krav om at blive prioriteret, uanset hvad man ellers havde af planer. De ressourcer kan være svære at finde i det enkelte selskab. Lovgivningsprojekter kan have stor betydning for både drift og resultater og kræver typisk både tid og mange udviklingsressourcer, før den rigtige løsning er på plads.
Selvom lovgivningsprojekter kræver mange ressourcer, er de ikke kun til besvær. Lovgivningsprojekter indebærer ligesom andre projekter mulighed for at opbygge nye kompetencer, samarbejde på nye måder og især for at høste stordriftsfordele, hvis man er flere om at løse den store opgave.
Solvens II en stor mundfuld
Kravene i forhold til Solvens II er en stor mundfuld for mange selskaber – ikke mindst for så vidt angår de tunge beregninger. Samtidig er mange mindre selskaber sårbare, fordi de er afhængige af få nøglepersoner inden for risikostyring.
Som kunde i Forca kan I udnytte den udviklingsmuskel, vi har opbygget inden for risikostyring og vores koncept for, hvordan Solvens II skal implementeres.
Læs også:
- Sådan arbejder vi med risikostyring