På en skala fra 1 til 10, hvor 10 markerer det bedste bedømmelse, gav testbrugerne i gennemsnit portalerne karakteren 7,9, og det endda inden tekster og design var endeligt på plads. Brugernes overordnede oplevelse var, at det er overraskende nemt at gå til, og at de nemt kunne finde relevant information. Desuden ser brugerne meget positivt på funktionen ”Hvad nu hvis…”.
Fristende portaler
Brugertesten omfattede en række opgaver, hvor brugerne blandt andet blev bedt om at finde svar på spørgsmål som ”Hvad får jeg, når jeg går på pension?” og ”Hvad sker der med din pensionsordning, hvis du flytter sammen med din kæreste? – eller ”Hvordan er jeg dækket, hvis jeg får problemer med helbredet?”.
Under testen blev flere af brugerne fristet til at kigge nærmere på mulighederne for vejledning under ”Hvad nu hvis…”. Desuden kiggede testbrugerne på forskellige udbetalingsforløb for pensionen, mulighederne for at samle pension og muligheder ved arbejdsophør.