Industriens Pension outsourcer fondsadministrationen til Forca

Forca skal administrere 165 mia. kr. fondsaktiver for Industriens Pension.

I 2017 tegnede Forca aftale med arbejdsmarkedspensionsselskabet Industriens Pension om back office-administration af over 165 mia. kr. fondsaktiver fra 2018.

Fondsservice i Forca får dermed lagt 40 procent oveni den eksisterende investeringsportefølje og administrerer i alt per første kvartal 2018 mere end 550 mia. kr. på vegne af sine fem kunder.

Fokus på kerneforretningen
Aftalen består i, at Forca fra 2018 administrerer de back office-opgaver, som kommer i kølvandet på de investeringer, som Industriens Pension foretager. Det vil fx sige håndtering af transaktioner, afstemninger, værdiansættelser, afkastrapporteringer og indberetninger til tilsynsmyndighederne.

Industriens Pension havde brug for en stærk samarbejdspartner og valgte at outsource alle aktiviteter, der følger med en investering til Forcas erfarne team af fondsspecialister. 

”Ved at outsource til Forca fremtidssikrer vi vores back office-funktion via effektive platforme og systemer. Det giver os mulighed for at bruge al vores energi på fortsat at udvikle pensionsordningen og sikre stærke afkast, der er blandt branchens absolut højeste. Forca håndterer alle de administrative opgaver, der følger efter en investering, og med aftalen kan vi dele erfaringer og ikke mindst omkostninger med andre store pensionsselskaber. Det kommer i sidste ende også vores medlemmer til gavn”, siger underdirektør i Industriens Pension, Per Andersen.

En skræddersyet løsning
Administrationen af Industriens Pension finder sted på samme platforme og systemer, som bruges af Forcas fire andre kunder. Dog er løsningen tilpasset Industriens Pensions investeringsstruktur, porteføljer og rapporteringsbehov.  

Forca anvender Investment Managementsystemet SimCorp Dimension på fondsområdet. Investeringssystemer er ofte kostbare, og det giver derfor god mening at være flere pensionsselskaber og -kasser om at dele omkostningerne til både vedligeholdelse, opgradering og implementering af nye lovkrav i systemet.

Forca har erfaring med implementeringen af nye kunder og integrerer Industriens Pension i sine systemer hurtigt, effektivt og med en agil tilgang i tæt samarbejde med Industriens Pension.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere forca.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdaterer programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browser i stedet for:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 45 73 00, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.