Indsigter og værdi for medlemmer gennem en ny prisme

2025 har været kendetegnet ved en markant opskalering af Forcas AI-indsats. Et konkret resultat er en model, der viser, hvad der får medlemmer til at handle.

Flere indsigter og mere værdi for pensionsmedlemmer gennem en ny prisme

2025 har været kendetegnet ved en markant opskalering af Forcas AI-indsats. Et konkret resultat er en model, der viser, hvad der får medlemmer til at handle.

Siden 2014 har vi arbejdet systematisk med avanceret teknologi under en bred AI-paraply. Arbejdet har omfattet

  • BPA (Business Process Automation)
  • RPA (Robotic Process Automation)
  • NLP (Natural Language Processing)
  • Machine Learning
  • og mere avancerede AI-teknologier.

Med afsæt i den opbyggede erfaring har vi øget både tempo og ambitionsniveau inden for AI. Men det afgørende har fra begyndelsen været at tage afsæt i konkrete udfordringer og potentialer hos mennesker og i forretningen – og først derefter vælge teknologien.

I 2025 tog vi et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre pensionskommunikation mere relevant for medlemmerne.

Som en del af Forcas AI-værktøjskasse har vi ved brug af avanceret Machine Learning udviklet PRISME (Predictive Response & Influence Susceptibility Model) – en påvirkningsmodel, der kan vise, hvor meget værdi en konkret indsats faktisk skaber. Uanset om indsatsen er en kampagne, en selvbetjeningsløsning eller et telefonopkald. PRISME gør det nemlig muligt at skelne mellem, hvad der virker, og hvad der bare ser ud til at virke.

En model tilpasset en kompleks virkelighed
Traditionelt har pensionsbranchen målt konverteringer relativt simpelt: Hvad handler medlemmerne på og hvornår? Problemet er bare, at virkeligheden ofte er mere kompleks.

Medlemmer påvirkes af flere ting på en gang, og nogle medlemmer er – uanset indsats – mere tilbøjelige til at handle end andre.

Med den traditionelle tilgang er det svært at adskille effekten af samtidige påvirkninger eller tage højde for forskelle i, hvor modtagelige medlemmerne er.

Samtidig giver tilgangen risiko for bias, hvor konverteringer bliver tilskrevet de forkerte indsatser, ligesom den heller ikke kan forklare, hvorfor nogle medlemmer handler ud af egen motivation.

PRISME estimerer både effekten af selve indsatsen og samtidig sandsynligheden for, at medlemmet vil reagere på en given indsats. Det giver et langt mere retvisende billede af, hvilke indsatser der skaber reel værdi. Men også hvilke medlemmer der faktisk har brug for at blive kontaktet.

For medlemmerne betyder det færre, men mere relevante budskaber, der passer bedre til deres livssituation, og for Forcas kunder skaber det grundlag for mere sikre beslutninger og en bedre prioritering.

 

Fra model til forretningsværktøj
I 2025 gik PRISME fra model til forretningsværktøj. Vi kunne for første gang levere BI-rapporter til vores kunder, som gav hurtigt og fælles overblik over konverteringer og værdiskabelse.

Modellen er i løbet af året blevet brugt i flere centrale analyser. Både løbende værdianalyser af digitale kanaler, kanalmix-analyser, hvor PRISME fungerede som forklarende faktor, og som datagrundlag i Lærernes Pensions segmentering af deres bestand.

De analyser og initiativer, der blev gennemført med PRISME i 2025, ville ikke have været mulige i samme kvalitet – eller overhovedet – uden modellen.

Kunderne har fået mere præcise målinger og bedre indsigt i, hvorfor medlemmer handler, som de gør, og dermed et stærkere grundlag for at prioritere deres indsatser. Som medlemsdirektør Ditte Amstrup fra Lærernes Pension siger:

“Påvirkningsmodellen PRISME har givet os en anden sikkerhed i vores beslutninger,” fortæller hun. ”Vi kan nu tydeligere se, hvilke indsatser der faktisk gør en forskel for vores medlemmer, og hvilke der ikke gør. Det betyder både bedre prioritering og mere relevant kommunikation.”

Samtidig betyder modellen, at medlemmerne oplever færre irrelevante henvendelser og en større sandsynlighed for at blive mødt med de rigtige budskaber på det rigtige tidspunkt.

Lille løsning med stor værdi
”PRISME er ikke et stort system, men et avanceret analytisk lag, så det vi gør, giver mere mening for dem, der skal modtage det. Modellen er unik og udviklet i Forca, så det er ikke noget, der kan købes som standardløsning,” forklarer Nicholas Huth Skjoldborg Reim, som er chef for Digital Forretningsudvikling i Forca. Og han fortsætter: ”Dermed er vi foran branchen på et område, som får stadig større betydning i takt med øget brug af AI, data og proaktive medlemsindsatser.”

Forca står stærkt i forhold til kunstig intelligens i de kommende år. Ikke fordi vi taler om potentialet i AI, men fordi vi allerede har operationaliseret det. Resultatet er en organisation, der ikke blot anvender AI, men som integrerer teknologien i arbejdsgange, beslutningsprocesser og serviceleverancer.

 

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere forca.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdaterer programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browser i stedet for:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 45 73 00, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.