Stort fokus på it-sikkerhed og cybertrusler i Forca

Forca er langt med sikkerheden for at undgå cyberangreb.

Den digitale udvikling i pensionssektoren medfører en stigning i antallet af cyberangreb. Det gør it-sikkerhed til et højt prioriteret område i Forca, der arbejder risikobaseret med it-sikkerhed og tilbyder sine kunder et it-beredskab og en sikker håndtering af de opgaver, de har valgt at outsource til Forca.

Flot resultat af sikkerheds review i 2017
Forca har iværksat en række initiativer lige fra tekniske værn til awarenes-kampagner, der skal gøre medarbejderne ekstra opmærksomme på cybertrusler. I 2017 fik Forca lavet et review af sikkerhedsfirmaet CSIS, der undersøgte det samlede sikkerheds set up for Forcas system- og kundeportefølje. CSIS vurdering var, at vi er lige så langt som tilsvarende virksomheder:

Forca er allerede langt mht. it-sikkerhed”, CSIS, August 2017.

Processer, kontroller og digitale værn
Forca har et stort ansvar for at håndtere og beskytte de mange data, vi har, der vedrører vores fem kunder, deres mange pensionsmedlemmer og Forca selv. Det er vigtigt, at data ikke bliver tabt, og at de ikke bliver tilgængelige for uvedkommende. På samme måde er Forcas it-systemer og digitale løsninger et væsentligt aktiv, som skal beskyttes.

Forca arbejder risikobaseret og har etableret de nødvendige processer og forretningsgange, der angiver rammer og retningslinjer for it-sikkerhed. Vi gennemfører mange interne kontroller, der skal sikre, at de nødvendige indsatser løbende gennemføres. Herudover har Forca en lang række eksterne kontroller – fra den årlige 3402 revisionsrapport til penetrationstest, firewallanalyser og overvågning af logning fra Forcas miljøer og centrale produktionssystemer.

Forca har også oprettet en lang række tekniske værn og sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere følgerne af cyberangreb. Der er tale om værn mod hacking og digitalt indbrud, ransomware, phishing, falske mails og virus samt værn i forbindelse med tyveri af udstyr.  

Den menneskelige risikofaktor
Forca har et særligt fokus på indsatser, der sikrer ny og øget viden og bevidsthed om cybertrusler hos Forcas ansatte og blandt Forcas kunder. Vi uddanner medarbejderne i it-sikkerhed, gennemfører awarenes kampagner og e-learning og deltager på konferencer samt videndeler med leverandører og samarbejdspartnere. Medarbejderne er både det svageste og stærkeste led, når det kommer til it-sikkerhed, og det er afgørende, at alle er klædt på, og ikke ved en fejl bryder sikkerheden.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere forca.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdaterer programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browser i stedet for:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 45 73 00, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.